Tusindvis af thailandske demonstranter har tirsdag morgen lokal tid samlet sig foran regeringsbygninger i hovedstaden, Bangkok.
Demonstranterne forsøger at forhindre de ansatte i at tage på arbejde og derved lægge pres på landets premierminister, Yingluck Shinawatra, og den siddende regering, som demonstranterne beskylder for at være korrupt.




























