Libyens Nationalkongres har erklæret landet i undtagelsestilstand, efter at hårde kampe i weekenden er brudt ud i det sydlige Libyen, hvor bevæbnede mænd i dag erobrede en militærbase.
Nationalkongressen, der er Libyens højeste politiske autoritet, traf beslutningen under et hasteindkaldt møde i den sydlige by Sebha, hvor kampe mellem rivaliserende stammer har raset i adskillige dage.




























