De mexicanske myndigheder har gravet liget af moderen til en af Mexicos mest frygtede og brutale narkobaroner, Heriberto Lazcano, op fra hendes gravsted.
Det skriver nyhedsbureauet AP.
Det opsigtsvækkende skridt er taget, fordi der i den mexicanske befolkning ulmer en tvivl om, hvorvidt mexicanske marinesoldater rent faktisk skød og dræbte lederen af den berygtede narkobande Zetas, sådan som myndighederne hævder.
Liget blev stjålet
Mexicos præsident Felipe Calderon bekræftede i begyndelsen af denne måned den store fangst, som bliver regnet for det næststørste bytte for den mexicanske regering, siden præsidenten blæste til kamp mod narkokartellerne.
Joaquin 'Shorty' Guzman, der er leder af det kriminelle Sinaloa-kartel, regnes for regeringens største fangst.
Marinesoldater har skudt leder af brutal narkobande - nu er liget stjåletDen foreløbige identifikation af Heriberto Lazcano blev foretaget på baggrund af fingeraftryk og fotografisk bevismateriale, og den mexicanske flåde er ikke i tvivl om, at de har dræbt Zetas-frontfiguren.
Men dagen efter, mindre end 12 timer efter efter drabet på Lazcano, lykkedes det en bevæbnet gruppe at stjæle liget fra en begravelsesforretning.
Myndighederne har dna - men højden stemte ikke
Efterforskerne nåede at tage dna-prøver af liget, men ligets højde stemmer ikke overens med de informationer, myndighederne havde om Lazcanos mål. Det skriver Fox News.
Derfor er befolkningen begyndt at sætte spørgsmålstegn ved, om det virkelig er Lazcano, man har fået ram på.
Og det er derfor, maskerede politibetjente mandag bevogtede en kirkegård i det centrale Mexico, som huser det mausoleum, hvor Heriberto Lazcanos mors jordiske rester angiveligt befinder sig.
»Det er nødvendigt at tage dna-væv (fra et familiemedlem, red.) for at fuldføre identifikationen af fingeraftrykkene«, siger en repræsentant for de mexickanske myndigheder ifølge CNN.
Højtstående narkoboss med flere dæknavne anholdt i MexicoNu håber man i Mexico på, at man én gang for alle kan bevise, at det rent faktisk er den hensynsløse Zetas-leder, der blev dræbt i aktionen 7. oktober.
Gigantisk dusør
Ifølge Reuters var det et tip om en bil med to mænd, der opførte sig mærkeligt, der førte til Lazcanos endeligt. Da soldaterne henvendte sig, blev der skudt frem og tilbage, inden narkolederen blev dræbt. I bilen blev der bagefter fundet blandt andet granater.
Efterfølgende indrømmede myndighederne, at man ikke vidste, at det var lederen af det hensynsløse Zetas-kartel, der sad i bilen.
»De var blot endnu et par kriminelle, vi anede ikke, at det var 'bødlen'«, sagde en talsmand for flåden om den mand, som både USA og Mexico længe har jagtet, og som havde dusører for mere end 40 millioner kroner hængende over hovedet.
Deserterede fra hæren
Heriberto Lazcano deserterede i 1999 fra den mexicanske hær, hvor han begyndte i 1991. Han var en del af de specialstyrker, der bekæmpede netop narkokarteller.
Han sluttede sig kort efter til Zetas-kartellet, som udover narkohandel også gør sig i afpresning, kidnapning og menneskesmugling, ifølge de mexicanske myndigheder.
Siden 2006, hvor den siddende præsident Calderon trådte til, skønnes mere end 60.000 at have mistet livet i narkokrigen, og særligt Zetas regnes for at stå bag nogle af de værste rædselsgerninger.
LÆS OGSÅ Narkogangstere efterlader 14 lig - for femte gang
fortsæt med at læse




























