Blot en uge før et vigtigt topmøde, hvor EU skulle løfte Europas østpolitik gennem nye aftaler med en række tidligere sovjetrepublikker, ser det vigtigste partnerland nu ud til at sige nej tak.
Ukraines regering har meddelt, at landet »suspenderer forberedelserne« til den økonomiske og politiske associeringsaftale med EU, som skulle underskrives om en uge.




























