Den nye danske udenrigsminister, Martin Lidegaard (R), støtter et fransk forslag i FN's Sikkerhedsråd, der kræver en øjeblikkelig åbning af humanitære korridorer i belejrede syriske byer.
Det skal ifølge den franske udenrigsminister, Laurent Fabius, være et forsøg på hurtigere at få uddelt mad og medicin i de nødlidende områder i det borgerkrigsramte Syrien.




























