Mindst 27 mennesker er blevet dræbt under et luftangreb i det nordlige Pakistan tidligt i morges. Angrebet var rettet mod steder, hvor medlemmer af Taleban-bevægelsen menes at opholde sig.
Angrebet er det seneste af flere, som det pakistanske militær har gennemført i det nordvestlige klanområde Nordwaziristan tæt på grænsen til Afghanistan.




























