Ruslands præsident, Vladimir Putin, understreger i en telefonsamtale med britiske og tyske ledere og centrale EU-ledere, at voldshandlingerne i Ukraine ikke må optrappes yderligere, hedder det i en udtalelse fra Kreml fredag.
Putin opfordrer til en hurtig tilbagevenden til normaltilstanden i Ukraine i sine samtaler med den britiske premierminister, David Cameron, den tyske forbundskansler, Angela Merkel, og EU's præsident, Herman Van Rompuy.




























