En komité under Europarådet har mandag besluttet at aflyse et planlagt møde i Moskva og i stedet holde mødet i Paris. Mødet skulle have fundet sted tirsdag i næste uge.
Formanden for den parlamentariske forsamlings Komité for Kultur, Videnskab, Uddannelse og Medier, den liberale Ana Gutu fra den tidligere sovjetrepublik Moldova, forklarer beslutningen med henvisning til Ruslands handlinger over for Ukraine.




























