Inden Congos tidligere vicepræsident, Jean-Pierre Bemba, flygtede fra det afrikanske kontinent, efterlod han sig et spor af krigsforbrydelser.
Striben af voldtægter og blodige overfald fik i går belgisk politi til at banke på Bembas hoveddør i en forstad til Bruxelles. Nu skal han stå ret for Den Internationale Straffedomstol i Haag.




























