1.100 kilometer. Så meget har jagten efter vragdele fra MH370 flyttet sig fra i går til i dag.
Men det betyder ikke, at man tidligere har søgt et forkert sted, lyder det fra de malaysiske myndigheder.
Begge søgeområder kan sagtens rumme vragdele fra flyet, oplyser de på et pressemøde. Her kom det frem, at vragdelene fra flyet måske er flydt over 1.000 kilometer med havstrømmen.
Høstakken flytter sig igen
Selvom de pårørende allerede har fået besked om, at alle passagerne om bord på MH370 menes at være druknet i Det Indiske Ocean, så er resterne fra flyet endnu ikke lokaliseret.
Det gælder også den vigtige sorte boks, der kan komme med de endelige svar på, hvad der er sket med spøgelsesflyet, der forsvandt fra radarerne den 8. marts med 239 om bord.
For to dage siden var en eftersøgning i fuld gang 2.700 kilometer sydvest for den australske by Perth. Her viste satellitbilleder, at omkring 300 genstande i havoverfladen menes at kunne stamme fra flyet.
Det er disse satellitbilleder myndighederne nu understreger stadig kan være rigtige, selvom man i dag har flyttet efterforskningsområdet endnu engang.
LÆS MERE
»På grund af strømninger i havet kan det nye søgeområde stadig være i overensstemmelse med de potentielle objekter, der er blevet identificeres af forskellige satellitbilleder i den forløbne uge. Arbejdet med at analysere er i gang, og vi kan forvente yderligere justeringer«, sagde transportminister Hishammuddin Hussein således på dagens pressemøde.
Selvom den berømte høstak endnu engang har flyttet sig i efterforskningen er tidligere efterretninger altså ikke nødvendigvis forkerte, mener ministeren.
Fly og skibe jagter vragdele i havet efter tordenvejrDet nye eftersøgningsområde er spredt på 319.000 kvadratmeter, hvilket er en smule mere end Polens størrelse. Men det er kun en femtedel af det tidligere undersøgelsesområde, og dermed er forholdene for efterforskningen blevet markant bedre.
Vejrforholdene er også mere farbare i det nye område, og det ligger tættere på land, hvilket giver helikoptere mere brændstof til at hænge over vandet og gennemsøge det dybe hav for vragrester.
fortsæt med at læse




























