Tre mistænkelige genstande er blevet spottet fra luften af et kinesisk fly, der deltager i eftersøgningen af det forsvundne malaysiske fly MH370.
Det meddeler det kinesiske nyhedsbureau Xinhua.
De tre mulige vragdele bærer angiveligt farverne hvid, rød og orange og blev spottet fra 300 meters højde.
De seneste dage har også fly fra New Zealand og Australien spottet mulige vragdele fra luften.
Indtil disse opdagelser fra fly har eftersøgningen udelukkende haft daggamle satellitbilleder med mulige vragdele at gå efter.
Det er endnu ikke lykkedes noget skib i området at genfinde spottede genstande. Derfor kan myndighederne i Malaysia heller ikke konkludere, hvorvidt de spottede dele har noget med det forsvundne fly at gøre.
LÆS MERE
Australien har nye vragdele på radaren i jagten efter flyI sidste uge koncentrerede eftersøgningen sig om et område 2.700 kilometer sydvest for Perth i Australien. Nye beregninger har imidlertid vist, at flyet formentlig har brugt sine brændstofreserver hurtigere på den sidste del af flyvningen, end man hidtil har antaget. Derfor valgte man forleden at flytte efterforskningen 1.100 kiloter tættere på den australske kyst, og det er indenfor dette nye eftersøgningsområde, at fly flere gange har spottet mistænkelige genstande i havet. To kinesiske skibe er netop nået til det nye eftersøgningsområde.
Det nye eftersøgningsområde er spredt på 319.000 kvadratmeter, hvilket er en smule mere end Polens størrelse. Men det er kun en femtedel af det tidligere undersøgelsesområde, og dermed er forholdene for efterforskningen blevet markant bedre.
LÆS MERE
Nyt spor flytter eftersøgning af fly 1.100 kilometerMH370 har været forsvundet siden 8. marts. 239 personer var om bord på flyet, der skulle fra Kuala Lumpur i Malaysia til Beijing i Kina.
Fly og skibe jagter vragdele i havet efter tordenvejrfortsæt med at læse




























