Troen på at finde det forsvundne Malaysia Airlines' fly MH370 - eller resterne af det - stiger.
Flyet, der var på vej fra Kuala Lumpur til Kinas hovedstad Beijing, da det pludselig forsvandt fra radarer om natten 8. marts, menes at være styrtet ned i den sydlige del af Det Indiske Ocean.
Nye signaler øger håbet om at finde MH 370 på havets bundTrods mere end en måneds intens eftersøgning har de malaysiske myndigheder fortsat ikke formået at give de efterladte til de 239 passagerer om bord nogen svar. Men nu tør efterforskningslederen, australske Angus Houston, godt tage forhåbningens ord i munden.
»Jeg er nu optimistisk i forhold til, at vi finder flyet, eller det, der er tilbage af flyet, i en ikke så fjern fremtid«, siger han ifølge nyhedsbureauet AP.
27 fly og skibe leder i dag
Det er Angus Houston, der leder eftersøgningen i det område vest for Australiens vestkyst, hvor 10 militærfly, fire civile fly og 13 skibe dagen igennem søger efter spor efter MH370.
Endnu er ingen vragrester fra flyet fundet, men eftersøgningens dag 34 kommer til at dække det mindste område hidtil - med sine 57.900 kvadratkilometer er det dog fortsat større end Danmark, der måler godt 43.000 kvadratkilometer.
MH370-eftersøgning koster millioner af kroner hver dagDermed er eftersøgningsområdet blevet reduceret til en fjerdedel af, hvad det var for blot et par dage siden.
Signaler opfanget fra fem kilometers dybde
Eftersøgningen består både af en overfladesøgning, der har til formål at finde de første vragrester fra flyet, og en undervandssøgning, der lytter efter de såkaldte pinglyde fra flyets sorte bokse.
Og især undervandseftersøgningen har travlt, eftersom det hidtil har været opfattelsen, at de sorte bokses ville løbe tør for batteri efter 30 dage.
»Det er solidt kram, når vi taler om den sorte boks. Finder man den, er man tæt på en opklaring af, hvad der er sket«, sagde haveriundersøger Kurt Madsen fra Haverikommissionen i marts om vigtigheden af at finde de sorte bokse.
Den sorte boks er nøglen til mysteriet: Sådan virker denEftersøgningsholdet har ifølge flere udenlandske medier opfanget pinglyde fra boksene både i lørdags og i tirsdags. Og ifølge Angus Houston, er der grund til at tro, at der er tale om signaler fra flyets sorte bokse - ikke mindst fordi de ifølge efterforskningslederen sendte signaler tæt på den frekvens, som sorte bokse normalt udsender signaler på.
»De (dataanalytikere, red.) mener, at signalerne er sammenlignelige med dem, der kommer fra et flys sorte boks«, siger han i følge CNN.
»Det, vi har hørt, er et fremragende spor«, siger han.
Efterforskere har ikke kunnet finde nye signaler fra MH370Tidligere opfangne signaler menes at komme fra omkring fem kilometers dybde.
fortsæt med at læse


























