Omkring 20 militante prorussere har ifølge ukrainsk politi kapret mindst 400 håndvåben og 20 automatrifler fra en politistation, som de har besat i den østligt beliggende ukrainske by Slaviansk, oplyser politiet i dag.
»Målet for erobringen af bygningen var våben. De uddeles til deltagerne i demonstrationerne i Slaviansk«, hedder det i en erklæring fra politimyndigheden i Kijev, Ukraines hovedstad.




























