Jordans ambassadør i Libyen, Fawas al-Itan, er til morgen blevet bortført af bevæbnede, ukendte gerningsmænd i to biler i det nordafrikanske land. Ved angrebet i Tripoli blev ambassadørens chauffør skudt og såret.
Chaufføren overlevede angrebet og bliver nu behandlet på et hospital, oplyser talsmand Said Laswad fra Libyens udenrigsministerium ifølge nyhedsbureauet Reuters.




























