Den Internationale Straffedomstols chefanklager har åbnet en indledende efterforskning af forbrydelser, der blev begået før og under den tidligere ukrainske præsident Viktor Janukovitjs fald, oplyser domstolen i Haag.
»Domstolens chefanklager, Fatou Bensouda, har besluttet at åbne en indledende efterforskning af situationen i Ukraine for at få fastslået, om der er grundlag for at indlede en fuld efterforskning«, hedder det i en erklæring fra Den Internationale Straffedomstol (ICC).




























