Godt nok er han efterhånden oppe i årene, men når den tidligere italienske premierminister Silvio Berlusconi i dag træder ind på et ældrecenter i Milano, sker det for at afsone en dom for skattesvig.
Den 77-årige mediemogul skal som led i dommen udføre samfundstjeneste mindst fire timer om ugen i et år på ældrecentret, hvor han skal arbejde med patienter, der lider af Alzheimers og demens.


























