Massive oversvømmelser på Balkan har kostet mindst 44 mennesker livet, tusindvis af mennesker er blevet evakueret, og over hundredtusinder af husstande har stået uden strøm.
Nu begynder hjælpen at strømme ind fra omverdenen. Flere EU-lande stiller eksperter, pumpeudstyr, helikoptere og redningsbåde til rådighed for Bosnien og Serbien, der bejler til EU-medlemskab.




























