En yngre belgisk mand, der blev alvorligt såret under et angreb i det jødiske museum i Bruxelles, er død af sine kvæstelser, oplyser en leder af det jødiske samfund.
Joel Rubinfeld, der er leder af Belgiens Liga mod Antisemitisme, siger til nyhedsbureauet AFP, at den sårede mand, der arbejdede som receptionist på museet, døde i eftermiddag. Han er det fjerde dødsoffer efter et israelsk par og en fransk kvinde.




























