Lederen af de prorussiske separatister i byen Slavjansk i det østlige Ukraine bekræfter i dag, at hans styrker tilbageholder fire observatører fra OSCE, der har været forsvundet siden mandag.
»Vi ved, hvor gruppen på fire er, og de har det godt. Vi bad dem om ikke at tage af sted, men det insisterede de på. Selvfølgelig blev de så tilbageholdt«, siger separatistlederen Vjatjeslav Ponomarjov til nyhedsbureauet Interfax.




























