Pave Frans benytter pinsen til at samle Israels præsident, Shimon Peres, og præsidenten for Det Palæstinensiske Selvstyre, Mahmoud Abbas, i en symbolsk fredsbøn for at skabe dialog mellem de to stridende parter.
Peres og Abbas hilste hjerteligt på hinanden og uddelte kindkys for rullende kameraer, da de mødtes i Vatikanet søndag aften. Ud over aftenens officielle program får de to også mulighed for at tale privat sammen.




























