Iran er parat til på anmodning at hjælpe sit naboland, den tidligere krigsfjende Irak, med at nedkæmpe et sunnimuslimsk oprør, så længe det sker inden for rammerne af folkeretten.
Det siger den iranske præsident, Hassan Rouhani, på en pressekonference og understreger, at irakerne hidtil ikke har sendt en sådan anmodning om hjælp.




























