Europas ledende socialdemokrater var meget fåmælte, da de til formiddag ankom til minitopmøde hos den franske præsident, Francois Hollande, for at forberede sig på det store slag på et EU-topmøde torsdag-fredag i næste uge om EU's nye topfolk og politiske prioriteter.
Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) var en af de eneste, der havde ord til pressen på vej ind. Og denne gang med sin hidtil mest klare opbakning til luxembourgeren Jean-Claude Juncker som ny formand for EU-Kommissionen.




























