Norge har sendt 177 syriske flygtninge tilbage til andre europæiske lande ved at henvise til Dublin-aftalen. Flere menneskerettighedsorganisationer kritiserer nordmændene for deres fremgangsmåde på et tidspunkt, hvor flygtningestrømmen fra Syrien tager til.
Af de 177 flygtninge er 43 sendt til Italien, 25 til Spanien og Tyskland, 22 til Sverige og 15 til Frankrig, viser tal fra det norske politi ifølge NRK.




























