De fleste spaniere ønsker ikke, at regeringen ændrer på abortlovgivningen for at gøre det vanskeligere at afbryde uønskede svangerskaber, viser en meningsmåling, som søndag er offentliggjort i det spanske dagblad El Pais.
Det regerende Konservative Folkeparti (PP) har fremsat et lovforslag, som vil gøre Spanien til et af Europas strengeste lande, hvad angår abort. Tusindvis af mennesker i Spanien - et traditionelt katolsk land - har demonstreret mod de foreslåede ændringer i den eksisterende lovgivning.




























