BP vil standse 'fup-erstatningskrav' efter oliekatastrofe

MILJØKATASTROFE. Fugl kæmper for at holde sig oven vande i Den Mexikanske Golfs oliefyldte hav efter udlippet i 2010.
MILJØKATASTROFE. Fugl kæmper for at holde sig oven vande i Den Mexikanske Golfs oliefyldte hav efter udlippet i 2010.
Lyt til artiklen

I 2010 forårsagede en eksplosion i en borerig ud for USA's sydkyst en af verdenshistoriens største olieforureninger.

Katastrofen har kostet olieselskabet BP milliarder af kroner i erstatning til fiskere, virksomheder og andre, der har mistet indtægter som følge af de omfattende miljøødelæggelser, olieforureningen medførte.

Nu vil BP imidlertid have det amerikanske retsvæsen til at holde op med at pålægge udbetalinger indtil videre. Den har bedt retten standse udbetalingerne med henvisning til, at der er kommet erstatningskrav, der ikke har nogen åbenbar forbindelse til olieudslippet.

DOKUMENTATIONLæs BP's sagsfremstilling her ( eksternt link - på engelsk)

Samtidig kræver den britiske oliegigant ifølge internationale medier, at firmaer, der har fået for meget i kompensation, nu betaler pengene tilbage - med renter.

Begrundelsen for kravet er, at BP har fået retlig medhold i, at erstatningsproceduren var urimelig.

Firmaet har beskyldt administratoren af ordningen - som er udpeget af retten - for at tillade, at sagsøgere pustede deres erstatningskrav op og klaget over, at det blev pålagt at betale til virksomheder, selv om de ikke kunne dokumentere, at de har tabt penge som følge af forureningen.

BP: Erstatninger bør rettes til

Højesteret har pålagt BP at fortsætte erstatningsudbetalingerne samtidig med, at olieselskabet kører sag mod det, BP opfatter som urimelige erstatningskrav.

»At lade de her fejlagtige erstatninger stå ukorrigerede går ud over de grundlæggende principper for rimelighed og lighed«, siger Geoff Morell, der er talsmand for BP til nyhedsbureauet Reuters.

FOTOS

Sagsøgernes repræsentanter har en ganske anden opfattelse af forsøgene på at dæmme op for erstatningerne.

»Det her er blot endnu et forsøg på at komme uden om de forpligtelser, BP har over for Golf-området«, mener Steve Herman og Jim Roy, der er advokater for de firmaer, der kræver erstatninger efter olieforureningen.

Kystrensning er overstået

Bestræbelserne på at få dæmpet erstatningskravene kommer kort efter, at den sidste kyststrækning er erklæret renset for olie fra 'Deepwater Horizon'-katastrofen, som det blev kaldt.

Topchefer bag historisk olielæk belønnes med bonus

Den amerikanske kystvagt afsluttede arbejdet på de sidste stykker strand i april og kunne dermed afslutte et arbejde, der har kostet knap 77 milliarder kroner og krævet en arbejdsindsats på i alt 70 millioner mandetimer, meddeler BP.

Badestrande er blevet renset i ned til 1,5 meters dybde, mens andre kyststrækninger - blandt dem strækninger med særlig vigtige naturområder - blev renset med håndkraft i ned til 15 centimeters dybde.

Over 100.000 ton olieforurenet sand og vand er fjernet, oplyser BP.

FOTOS

Katastrofen har kostet selskabet over 70 milliarder kroner i erstatninger, 5,5 milliarder kroner til miljøovervågningsprogrammer og 3,8 milliarder kroner til naturgenopretningsprojekter.

Søren Astrup

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her