Byretten i Stockholm tager i dag stilling til, om der fortsat skal være en arrestordre på WikiLeaks-stifteren Julian Assange.
Hvis retten beslutter sig for at droppe anholdelsen, kan 43-årige Assange snart være en fri mand. Han har siden 2010 været eftersøgt i Sverige for voldtægt og seksuelle overgreb mod to kvinder. Assange nægter sig skyldig.




























