I et sæt yderst diplomatiske konklusioner fra EU-topmødet i Bruxelles deler de 28 stats- og regeringschefer løftede pegefingre ud til både Israel og Hamas - samtidig med, at man understreger vigtigheden af at arbejde hen mod en genoptagelse af forhandlingerne om en to-stats-løsning.
»Det Europæiske Råd opfordrer begge sider til at nedtrappe situationen, til at sætte en stopper for volden og for de civile befolkningers lidelser«, lyder det i topmødets konklusioner.





























