Den israelske offensiv mod Hamas i Gazastriben har gennem de seneste to uger kostet mindst 160 børn livet.
Det siger FN og en lokal, palæstinensisk menneskerettighedsorganisation, Al Mezan Center for Menneskerettigheder.
Det oplyses også, at flere børn end palæstinensiske militante er blevet dræbt i kampene i Gaza, og at over en fjerdedel af de døde palæstinensere er under 18 år. Tallene stammer fra Al Mezan-centerets feltarbejdere.
Flere nyhedsbureauer skriver i dag, at mere end 650 palæstinensere er blevet dræbt siden 7. juli, langt de fleste er civile. Hertil kommer, at Red Barnet oplyser, at næsten en tredjedel af de sårede i konflikten er børn.
Bringer navne på 132 børn
»Et barn er blevet dræbt i Gaza hver time i de seneste to dage«, skriver FN's Kontor for Koordination af Humanitære Anliggender.
Dagbog fra Gaza: De fandt kun hans hoved og ene håndDet palæstinensiske Al Mezan Center har gennem den engelske avis The Telegraph offentliggjort navnene på 132 børn, der er blevet ofre for konflikten den seneste tid.
Avisen har også bragt børnenes aldre og skrevet hvilke steder i Gazastriben, børnene blev slået ihjel. Især i byerne Rafah, Khan Younis og i Gaza by er der er mange ofre.
Oplysningerne om de mange dræbte børn i kampene i Mellemøsten kommer, samtidig med at forhandlingerne om en våbenhvile er i fuld gang.
Forhandlinger om fred
FN's generalsekretær Ban Ki-moon, mødtes mandag med den amerikanske udenrigsminister John Kerry i Kairo, og i går førte generalsekretæren samtaler med israelske og palæstinensiske ledere i Jerusalem og på Vestbredden.
Jødisk-arabisk kysseselfie er blevet et viralt fredssymbolBan Ki-moon siger, at det er »hans håb og tro«, at der vil kommen en ende på kampene snart.
John Kerry siger ligeledes, at »nogle skridt er taget fremad« efter, at han er ankommet til Israel som led i bestræbelserne på at skabe fred. Den amerikanske udenrigsminister mødes her med den israelske premierminister Benjamin Netanyahu og den palæstinensiske præsident Mahmoud Abbas.
fortsæt med at læse




























