Rusland anklager nu amerikanerne for at forhindre internationale observatører fra OSCE i at udføre deres arbejde omkring nedstyrtningsstedet for flyet MH17 i Ukraine.
I en telefonsamtale med USA's udenrigsminister, John Kerry, har hans russiske modpart, Sergej Lavrov, opfordret til, at Kerry »beordrer sine underordnede til at stoppe med at hindre OSCE i at gøre sit nuværende arbejde«, lyder det i en meddelelse fra udenrigsministeriet i Moskva.




























