Otte år efter Aleksandr Litvinenkos død har Storbritannien torsdag indledt en offentlig høring, der skal forsøge at finde frem til de personer, der dræbte den russiske dissident og tidligere KGB-agent.
Litvinenko blev i 2006 forgiftet med det radioaktive Polonium-210. Han beskyldte selv Ruslands præsident, Vladimir Putin, for at have beordret forgiftningen, men russerne afviser beskyldningen.




























