Iraks regeringschef Nuri al-Maliki risikerer at kaste det splittede land ud i yderligere kaos efter præsident Fouad Masoums beslutning om at lade en af Nuri al-Malikis shiamuslimske rivaler, Haider al-Abadi, danne ny regering efter valget 30. april, som Nuri al-Maliki vandt.
Men præsidenten mener ikke, at forfatningen giver Nuri al-Maliki ret til at beklæde posten som regeringschef tre gange i træk. Den omstridte regeringschef, som politiske modstandere beskylder for at havde drevet landets sunnimuslimske befolkning i armene på Islamisk Stat (IS, tidligere Isis) , der i dag kontrollerer en del af landet, ventes at svare igen – med risiko for at udløse et totalt kaos.




























