Et hastemøde i dag mellem Rusland, Ukraine, Tyskland og Frankrig skal nedtrappe den tilspidsede situation i det østlige Ukraine.
Udenrigsministrene fra de fire lande har sat hinanden stævne i Berlin, og tyske Frank-Walter Steinmeier håber, at mødet vil »sætte en stopper for kampene« i den østlige del af Ukraine og gøre det muligt at få "den akutte og nødvendige nødhjælp" til de berørte områder, oplyser han ifølge den tyske avis Bild.




























