Undersøgelser viser, at en person, der var mistænkt for at være smittet med den dødelige ebola-virus i Spanien, ikke er testet positiv for sygdommen, oplyser de spanske sundhedsmyndigheder søndag.
Lægerne har lørdag isoleret patienten, der angiveligt er fra Nigeria, på Sant Joan sygehuset i den østligt beliggende by Alicante, hvor man frygtede for den livsfarlige virus, som indtil videre har kostet flere end 1000 mennesker livet i år.




























