En russisk konvoj af lastbiler, der efter russisk udsagn har transporteret nødhjælp til Ukraine, er tilbage i Rusland, efter at den fredag kørte ind i det østlige Ukraine uden tilladelse og dermed udløste nok en optrapning i konflikten mellem Rusland og nabolandet.
»Ifølge vores informationer klokken 13.00 lokal tid er det bekræftet, at 184 russiske lastbiler har forladt ukrainsk territorium«, siger talsmanden for det ukrainske militær, Andrij Lysenko.




























