Angela Merkel er blevet modtaget med åbne arme og en buket blomster i den ukrainske hovedstad, Kijev, hvor der allerede er roser fra præsident Petro Porosjenko, mens hans møde med den tyske forbundskansler stadig står på.
»Angela Merkel er en god veninde og stærk advokat for Ukraine«, hedder det i en erklæring fra præsidentpaladset i Kijev, hvor kansleren lørdag både mødes med Porosjenko, flere lokale borgmestre og premierminister Arsenij Jatsenjuk.




























