Storbritannien får en koalitionsregering for første gang i 36 år.
En del valgkredse mangler stadig at blive talt op, men ingen af partierne kan længere nå at få et flertal på egen hånd og er nødt til at forhandle med andre partier.
De konservative er det største parti med de fleste mandater og har med 36 procent af stemmerne det højeste stemmetal, men de britiske vælgere har ikke givet partiet de 326 pladser i Underhuset, som er nødvendige for at regere alene.
Hvem kan samarbejde?
Sådan har det set ud siden den første exit-poll blev offentliggjort i aftes omkring klokken 22, da valgstederne lukkede.
Exit-poll giver ingen klart flertal
Nu er spørgsmålet, hvem de konservative vil vende sig mod, hvis det er dem, de ender med at skulle danne regering.
Liberaldemokraterne har med 23 procent af stemmerne fået et særdeles skuffende valg og kan ende med færre mandater, end de havde før valget.
De dårligste målinger gav før valget Liberaldemokraterne omkring 80 mandater, mens de bedste talte om helt op mod 100 - nu ligger Nick Clegg og de liberale på 51 - flere kan dog nå at komme til.
Giver Clegg sig på valgreformen
Det kan tænkes, at de to partier kan lave en eller anden form for støtteaftale frem for en reel koalition.
Den ubekendte er, hvor langt partierne vil give sig.
De liberale er gået til valg på et løfte om en reform af valgsystemet - et kildent emne for de konservative, som vil få yderst svært ved at komme til magten, hvis Storbritannien for eksempel får forholdstalsvalg som afløser fra det nuværede First-Past-The-Post -system.
Britisk valgsystem er kun gearet til to partierEn anden mulighed for Cameron er en koalition med de mindre partier.
De nordirske, skotske og walisiske partier har sammen med andre mindre partier som De Grønne, UK Independence Party (UKIP) og British National Party (BNP) nu 27 mandater og der spekuleres i, hvilke af partierne den konservative leder vil kunne samarbejde med.
Cameron kan - måske - danne regering med nordirereMen før Cameron officielt kan gå i gang med forhandlingerne har den siddende premierminister Gordon Brown serveretten og får mulighed for at se, om han kan danne en regering. Kan han ikke det, går stafetten videre til Cameron.
I løbet af valgnatten så det ud som om Labour og Liberaldemokraterne sammen ville få et flertal, men op ad morgenen stod det klart, at de to ikke har tilstrækkeligt med mandater alene.
Labour står til at få 29 procent af stemmerne og 247 mandater.
Clegg har tidligere i valgkampen udelukket et samarbejde med Brown, men har ikke udelukket en aftale med Labour. Labour har til gengæld kaldt Cleggs krav 'arrogant'.
Clegg udelukker ikke Labour – kun Brown



























