Situationen i Irak er alvorlig og på vej mod det værre. Der findes ingen sikker vej til succes, men udsigterne kan forbedres.
I denne rapport anbefaler vi en række skridt, der kan tages i Irak, USA og regionen. Vores væsentligste anbefalinger opfordrer til nye og forbedrede diplomatiske og politiske initiativer i Irak og regionen samt en ændring af den primære mission for de amerikanske styrker i Irak, så USA får mulighed for at indlede en ansvarlig tilbagetrækning af kampstyrker fra Irak. Vi mener, at disse to anbefalinger er lige væsentlige, og at de indbyrdes styrker hinanden. Hvis de gennemføres effektivt, og hvis den irakiske regering går videre med en national forsoning, vil irakerne få en mulighed for en bedre fremtid, der vil blive rettet et slag mod terroristerne, stabiliteten vil blive forbedret i en vigtig del af verden, og USA’s troværdighed, interesser og værdier vil blive beskyttet.



























