Selv om Mexico normalt bryster sig af at være godt kørende, når det gælder menneskerettigheder, så får det mellemamerikanske land hårde ord med på vejen af menneskerettigheds-organisationen Amnesty International.
Ifølge Amnestys generalsekretær, Irene Kahn, er der ud over en dybt forankret korruption i landet også manglende vilje til at retsforfølge flere af de politikere og politifolk, som er beskyldt for at være ansvarlige for tortur under den såkaldte 'beskidte krig' i 1960’erne og 1970’erne.





























