Otte er anholdt for at kaste benzinbomber under en demonstration mod Verdensbanken og Den Internationale Valutafond (IMF) i Istanbul i Tyrkiet.
Tyrkisk politi har ifølge Reuters brugt tåregas og vandkanoner for at sprede hundredvis af mennesker ved et kongrescenter, hvor delegerede deltager i den officielle åbning af det årlige møde mellem IMF og Verdensbanken.




























