Bombe var stor nok til at sprænge hul i fly

bombetruet. En passager havde planer om at detonere en bombe på dette fly fra Northwest Airlines.
bombetruet. En passager havde planer om at detonere en bombe på dette fly fra Northwest Airlines.
Lyt til artiklen

Mængden af sprængstof, som den 23-årige AFA havde med sig om bord på et Delta-fly mod Michigan, havde kraft til at lave hul i siden på flyet.

Det oplyser en kilde tæt på efterforskningen til CNN.

Den 23-årige nigerianer blev 26. december overmandet af en medpassager kort før ladningen i Detroit, da han forsøgte at antænde det højeksplosive sprængstof PETN (pentaerythritol), som han havde skjult i sine underbukser. Ombord på flyet var 289 mennesker.

Bombemand bar højeksplosivt sprængstof

Myndighederne forsøger nu at kortlægge AFA's gøren og laden på tværs af kloden fra den arabiske halvø til Vestafrika og videre til Storbritannien.

Hentet i Yemen
PETN er tidligere blevet brugt ved en række terrorangreb, blandt andet ved Bali-bomberne i 2002, hvor 202 mennesker mistede livet.

Ifølge en pressemeddelelse fra de amerikanske sikkerhedsmyndigheder blev sprængstoffet hentet i Yemen sammen med instruktioner om, hvornår det skulle anvendes.

LÆS ARTIKEL

Terrormistænkt: Jeg blev trænet af al-Qaeda

Den amerikanske efterretningsverden advarer om, at al-Qaeda har fået etableret fodfæste i Yemen.

London undersøger lejlighed

I den britiske hovedstad London, hvor den sigtede tidligere studerede til ingeniør i tre år, brugte politiet i går dagen på at gennemsøge mandens sidst kendte lejlighed i en kælder i et velhaverkvarter.

Flyterror udløser politiaktion i London

Efterforskere fra Scotland Yard brugte dele af gårsdagen på at interviewe Michael Rimmer, en tidligere gymnasielærer, som beskriver AFA som en »meget troende« muslim, der tidligere har udtrykt sympati for Talebans oprør i Afghanistan under en klassediskussion.

Rimmer, som underviste den 23-årige mand i en skole i den vestafrikanske stat Togo, siger, at det ikke var klart, hvorvidt den dengang teenager blot tog rollen som djævlens advokat.

Politiken.dk skriver ikke AFA's fulde navn, da han ikke er dømt for episoden.

Line Prasz

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her