Redningsindsats bremset af regn

Mindst 38 mennesker er omkommet i mudderskred i Guatamala.
Mindst 38 mennesker er omkommet i mudderskred i Guatamala.
Lyt til artiklen

Redningsmandskabet i Guatamela har måttet indstille redningsaktioner, efter at muddeskred har begravet to busser.

Mindst 38 personer har mistet livet - flere af dem er de folk, der forsøgte at redde folk ud af busserne.

Jordskred begraver redningsaktion

200 redningsfolk i landsbyen Nahuala har været på stedet, men har nu midlertidigt indstillet eftersøgningen, da et voldsomt regnskyl har ramt området.

»Vi vender tilbage, når regnen stopper. Det er svært og farligt at fortsætte med eftersøgningen«, siger talsmand for civil beskyttelse, David de Leon ifølge AP.

15 mudderskred på to døgn
To skred ramte det samme område ved Nahuala og dræbte mindst 20 personer langs motorvejen, der fører nordvest mod Mexico.

Et andet muddeskred ramte nærmere Guatemala City og dræbte mindst 12.

Ifølge kommunikationsminister Guillermo Castillo er landet blevet ramt af 15 mudderskred forskellige steder langs den inter-amerikanske motorvej i løbet af de seneste 48 timer.

Regn og mudder spreder død i Mellemamerika

Suagustino Pascual Tuy, som er politibetjent i Nahuala, siger at han og adskillige andre skyndte sig til motorvejen med skovle efter at have hørt om ulykken, som havde begravet to busser, i radioen.

Han oplyser, at det lykkedes at bjærge adskillige personer i live, blandt andre hans nevø, der kørte en af bilerne.

»Han er i kritisk tilstand, men gudskelov var vi i stand til at få ham ud i live«, siger Suagustino Pascual Tuy til AP.

'Folk var for stædige'

Folk var stadig i gang med at grave gennem sten og brokker, da bjerget over dem begyndte at smuldre. Suagustino Pascual Tuy råbte til de andre, men et øjeblik efter begravede et andet jordskred mange af redningsfolkene.

Suagustino Pascual Tuy løb for livet, og skreddet nåede kun hans ben.

»Bjerget sagde lyde som et jordskælv, men folk ville ikke trække sig væk. De var for stædige og forlod ikke stedet«, siger han.

Redningsfolk har indtil videre bjærget 20 lig fra det pågældende område.

Line Prasz

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her