Pastor: Vi afbrænder koraner som planlagt

Pastor Terry Jones fra den lille kirke The Dove World Outreach i Gainsville i Florida har trukket verdens opmærksomhed til sig, fordi han vil brænde koraner af på årsdagen for terrorangrebene 11. september 2001.
Pastor Terry Jones fra den lille kirke The Dove World Outreach i Gainsville i Florida har trukket verdens opmærksomhed til sig, fordi han vil brænde koraner af på årsdagen for terrorangrebene 11. september 2001.
Lyt til artiklen

Internationale fordømmelser fra USA's udenrigsminister, Natos generalsekretær og religiøse ledere verden over preller af på pastor Terry Jones.

Lederen af den lille kirke The Dove World Outreach Center i Gainsville i Florida har tænkt sig at gennemføre sin plan om at brænde koraner af på årsdagen for terrorangrebene 11. september 2001 på lørdag.

»Vi er nødt til at sende et klart signal til den radikale del af islam«, siger han ifølge AP.

Kirke vil brænde koraner 11. september

Natos og USA's øverstbefalende i Afghanistan David Petraeus var i går også ude for at advare mod, at afbrændingerne kan bringe soldaternes liv i fare.

Topgeneral: Koran-afbrænding kan skabe uro i Afghanistan

Jones, som har skrevet en bog med den utvetydige titel 'Islam is the Devil' siger, at han forstår de amerikanske bekymringer, men at »det er på tide, at Amerika holder op med at undskylde vores handlinger og bukke for kongerne«.

»Vi mener, at det er på tide at tage skeen i den anden hånd og, at man i stedet for at bebrejde os for, hvad der kan ske, lægger bebrejdelsen, hvor den hører hjemme...og måske i stedet for at adressere os, burde man rette blikket mod radikal islam og sende en meget klar advarsel om, at de ikke skal hævne sig på nogen måde«, siger Jones i et telefoninterview med AP.

LÆS ARTIKEL

Fogh fordømmer planer om amerikansk koran-afbrænding

Ifølge AP efterlader pastoren dog en dør på klem og siger, at han »stadig beder for sin beslutning«.

Lokalsamfundet kæmpe imod

En anden af kirkens pastorer oplyser til BBC, at medlemmerne har til hensigt at brænde flere hundrede koraner lørdag aften - ni-året for terrorangrebene på World Trade Center og Pentagon - til trods for, at de har fået forbud mod at brænde bøgerne på bål under åben himmel.

På lokalavisen Gainsville News' hjemmeside er en kæmpe bannerannonce sat ind for at samle underskrifter mod afbrændingen.

»Det er vores forpligtelse at stå sammen som samfund og og bede Pastor Jones om at droppe sin plan om at brænde koraner«, skriver gruppen fra lokalmiljøet.

DOKUMENTATIONSe hjemmesiden her

Line Prasz

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her