En 37-årige mand, som sidder fængslet i Norge for at planlægge terror mod Jyllands-Posten, blev anholdt af maskerede politibetjente tyske Duisburg i juli.
Manden, der er irakisk kurder, blev pågrebet, da han var på familieferie med sin kone og to børn.
Uden for et lejlighedskompleks i Duisburg stod mandens norsk indregistrerede Mercedes, da maskerede betjente bevæbnet med maskinpistoler slog til mod manden, som med bind for øjnene blev ført væk af de specialtrænede politifolk.
LÆS OGSÅ Norsk afsløring: Iraker ville sprænge Jyllands-Posten i luften
Den irakiske kurder blev 8. juli anholdt sammen med to andre med permanent opholdstilladelse i Norge.
De blev i første omgang sigtet for sammen at have planlagt at begå en eller flere terrorhandlinger på norsk jord.
Kom til Norge som flygtninge
Udover den irakiske kurder er der tale om en uigur - muslimsk minoritet i Kina - der kom til Norge i 1999 som kvoteflygtning og blev norsk statsborger i 2007.
Den anden er en 31-årig usbeker, som kom til Norge som asylansøger i 2002. Han fik afslag på sin ansøgning, men fik bevilget permanent ophold gennem familiesammenføring.
Den 37-årige mand, der tilsyneladende har erkendt at have planer om at udføre et terrorangreb mod Jyllands-Posten, kom til Norge i 1999 og fik humanitær opholdstilladelse. Han blev udleveret til Norge efter anholdelsen.
Sigtet i norsk terrorsag blev videofilmet i eget hjem9. august blev alle tre mænd varetægtsfængslet i fuld isolation.
Efterforskes i andre terrorsager
Den norske efterretningstjeneste PST har tidligere oplyst, at de tre mistænkte indgår i efterforskningen af andre terrorsager i USA og i Storbritannien.
Ifølge flere amerikanske medier har de tre formodede terrorister forsøgt at bruge et højeksplosivt stof til at fremstille bomber - angiveligt samme bombetype, der blev brugt ved terrorangrebet i London i juli 2005.
Kan ændre strategi
PST advarede før anholdelserne i juli om, at ekstreme islamister i udlandet får støtte fra personer i Norge.
Selv om støtterne ikke umiddelbart vurderes at udgøre nogen trussel for Norge, så advarede PST om, at kan ændre sig.
»Truslen fra ekstreme islamister i Norge kan imidlertid øges, hvis deres udlandske kontakter ændrer strategi til også at omfatte mål i Europa«, skrev PST i en trusselsvurdering.
fortsæt med at læse




























