Mens lækagestrømmen fra Wikileaks hidtil har fremstået i sin rene form, sætter stifter Julian Assange nu en politisk tone på offentliggørelserne.
I et interview med Time Magazines chefredaktør Richard Stengel siger Assange, at den amerikanske udenrigsminister Hillary Clinton bør træde tilbage, hvis man kan spore ansvaret for nye afsløringer som spionage mod FN tilbage til ministeren selv.
LÆS OGSÅ Amerikanske diplomater udspionerede Ban Ki-moon
Spurgt om en fyring eller en tilbagetræden er det udfald, som Assange ønsker, lyder svaret:
»Jeg tror ikke, det ville gøre den store forskel. Men hun bør træde tilbage, hvis det kan bevises, at hun var ansvarlig for at beordre amerikanske diplomater til at deltage i spionage mod FN, i overtrædelse af internationale bestemmelser, som USA har skrevet under på. Ja, hun bør træde tilbage, hvis det forholder sig sådan«, siger han.
Assange vil ikke medgive, at Wikileaks har bestemte mål.
Denne organisation praktiserer civil lydighed
»Vi har ingen mål andet end organisationer, som bruger hemmelighedskræmmeri til at dække over uretfærdig adfærd... Det har skabt et generelt mål«, siger Wikileaks-stifteren.
Loven er ikke som Hillary Clinton siger
Adspurgt, hvad hans »moralske kalkule« er for at retfærdiggøre offentliggørelsen af de lækkede dokumenter, og om han mener, at det han gør, kan kategoriseres som »civil ulydighed«, siger Assange:
»Overhovedet ikke. Denne organisation praktiserer civil lydighed, altså, vi er en organisation, som forsøger af gøre verden mere civil og handle imod korrupte organisationer, som trækker i den modsatte retning«.
Politikens udlandsredaktør Michael Jarlner analyserer den nye lækage:
Assange mener ikke, at han bryder loven.
Fire tidligere udenrigsministre: WikiLeaks er farlig»Vi har nu i vores fire år lange historie med flere end 100 retsangreb af forskellig art, gået af med sejren i alle disse sager. Det er meget vigtigt at huske, at loven ikke er, ikke alene er, magtfulde mennesker vil have andre til at tro, den er. Loven er ikke, hvad en general siger, den er. Loven er ikke, hvad Hillary Clinton siger, den er«, siger han.
Alt redigeres
Assange taler i det 36 minutter lange interview over Skype om den seneste række af dokumenter, der er blevet offentliggjort fra lækagesitet, og han oplyser, at der er flere på vej.
Mange multinationale organisationer er iblandt i de kommende uger
»Vi laver 80 om dagen for tiden, og det antal vil gradvist blive øget, efterhånden som andre mediepartnere træder til«, siger han.
Overblik: Se de nyeste WikiLeaks-afsløringerIfølge Assange bliver alle dokumenter redigeret »omhyggeligt«.
»Alle ses igennem, og de bliver alle redigeret enten af os eller af de pågældende aviser (som Wikileaks samarbejder med red.)«, siger han og tilføjer, at han bad det amerikanske udenrigsministerium om assistance - en anmodning, som blev afvist.
Bankerne kan vente sig
En historie i Forbes Magazine beskriver, at Wikileaks har en stor amerikansk finansiel virksomhed for øje næste gang.
»Ja, bankerne er i den næste læk. Mange multinationale organisationer er iblandt i de kommende uger, men det er en fortsættelse af det, vi har gjort i de seneste fire år«, siger Assange og tilføjer at omfanget af materiale er øget.
»Det kommende bank-materiale er på 10.000 dokumenter mod de hundreder, som vi har fået i de andre tilfælde«, siger han.
Hør Assange udtale sig om Obamas forhold til pressefrihed:
fortsæt med at læse



























