Ofre for 1990´ernes krig i Bosnien har til formiddag samlet sig uden for den retssal i Haag, hvor den krigsforbrydertiltalte bosnisk-serbiske hærchef Ratko Mladic klokken 10 for første gang skal stille i retten.
Mladic er anklaget for at orkestrere folkedrab og andre krigsforbrydelser under krigen, der krævede omkring 130.000 liv. Mest berygtet er Mladic for at give ordre på henrettelserne af omkring 8.000 muslimske drenge og mænd i den bosniske enklave Srebrenica i 1995.



























