Blair: Folket bør vælge EU's leder

Valg. Briternes forhenværende premierminister Tony Blair vil give EU's 386 millioner borgere retten til at vælge EU's leder.
Valg. Briternes forhenværende premierminister Tony Blair vil give EU's 386 millioner borgere retten til at vælge EU's leder.
Lyt til artiklen

Europa har brug for en demokratisk valgt leder, som har mandat til at gennemføre markante reformer og få EU-lederskabet ind på verdensscenen.

Sådan lyder opfordringen fra den forhenværende britiske premierminister Tony Blair, som selv var i spil til jobbet, da den europæiske union skulle have sin første præsident i 2009 - et valg som i stedet faldt på belgieren Herman Van Rompuy.

LÆS OGSÅ EU vrager Blair som præsident

I et interview med The Times siger Blair, at EU risikerer at tabe til den økonomiske og militære styrke fra Kina og andre fremadstormende økonomier som Brasilien og Indien.

Vågn op, Europa
Blair er klar over, at hans forslag ikke vil blive godkendt, som tingene ser ud nu, men fastholder, at europæerne, også briterne, er nødt til at vågne op.

»Vi kommer ikke til at have den vægt og inflydelse, et land som Storbritannien har brug for, med mindre vi også er en del af den euroæiske magt«, siger Blair til sine EU-skeptiske landsmænd.

»Europa er en fantastisk mulighed, men kun hvis det er forberedt på at reformere og radikalt ændre på måden, det fungerer på«, siger han.

EU bør knytte sig tættere
En præsident, der er direkte valg af EU's 386 millioner borgere, vil få en folkelig godkendelse, som kan give EU et klart lederskab og en enorm autoritet på verdensscenen, siger Blair.

EU-ekspert: Alle ville have en svag leder

Han nævner blandt andet skattepolitik, forsvars-, og indvandringspolitik samt organiseret kriminalitet, som områder, hvor EU bør knytte sig tættere sammen for at bliver mere »magtfuld som enhed«.

Fred er et forældet argument for EU

Blairs model ville betyde, at en præsident, der repræsenterer EU's interesser, samtidig er leder for alliancen af stater.

Men for at EU i det hele taget skal have en fremtid, skal argumentet for og opfattelsen af Europa til gennemsyn og ændres.

»Det er afgørende for Europa at forstå, at den eneste måde, man kan få støtte i dag, ikke er et syn på EU som afgørende for at bevare freden. For mine børns generation er det et bizart argument. De ser det ikke som en reel trussel, at europæiske nationer vil gå i krig med hinanden«, siger han.

»Det, de til gengæld forstår fuldstændig er, at i en verden, hvor især Kina bliver en dominerende magt i det 21. århundrede, er det fornuftigt, at Europa slår sig sammen for at bruge sin kollektive vægt på at opnå indflydelse. Rationalet for Europa i dag handler derfor om magt, ikke om fred«, siger Tony Blair.

Line Prasz

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her