Millioner af britiske skolebørn får sig i morgen en gratis fridag, når 750.000 lærere og andre statsansatte går sammen i en strejke mod stigende pensionsalder og dyrere pensionsordninger.
Selv om den konservativt ledede koalitionsregering i går sagde, at forhandlingerne med de britiske fagforbund ser lysere ud, vil de planlagte strejker blive gennemført - strejker som helt eller delvist vil lukke mindst 85 procent af skolerne i England og Wales og blandt andet betyde alvorlige forstyrrelser af den offentlige transport i landet.




























