Dødstallet efter et kraftigt jordskælv i det nordøstlige Indien, Nepal og Tibet er nået op på 48, mens redningsarbejdere kæmper for at redde folk ud af kollapsede bygninger.
Politichef Jasbir Singh fortæller ifølge AP, at 25 mennesker er omkommet i den nordøst-indiske stat Sikkim efter at skælvet, der målte 6,8 på Richterskalaen, ramte i aftes.




























