Mens de græske politikere forbereder sig på at stemme om en upopulær sparepakke, er landets kommunistiske fagforening klar til at danne en menneskemur om parlamentet for at forhindre politikerne i at komme ind i bygningen.
Parlamentet skal senere i dag stemme om de omstridte tiltag, som betyder lønnedgang, pensionsforringelser og skatteforhøjelser for grækere ansat i den offentlige sektor.
Pakken skal sikre fortsat betaling fra internationale redningspakker. Grækenland siger, at landet løber tør for penge i midten af november, hvis ikke man får det næste lån på otte milliarder euro. Omvendt har kreditorerne krævet sparepakken gennemført, før de frigiver flere penge.
Loven fik i går flertal i den første afstemning, og parlamentarikerne skal i dag stemme om detaljerne.
3.000 betjente til 100.000 demonstranter
I går kom det til voldelige sammenstød mellem politi og demonstranter, der var samlet i Athens gader. 3.000 betjente var sendt på arbejde for at håndtere de omkring 100.000 demonstranter, og igen i dag har demonstranterne varslet nye uroligheder.
Mens skoler og butikker holdt lukket, og den offentlige trafik kørte på lavt blus, overfaldt demonstranter i går politiet med sten og benzinbomber. Politiet svarede igen med tåregas og chokgranater, der gav genlyd på tværs af Syntagma-pladsen foran parlamentet.
Græsk politi affyrer tåregas mod demonstranterIfølge myndighederne blev 50 betjente såret, mens mindst tre demonstranter kom til skade under urolighederne.
Sammenstød fortsatte
Natten igennem er sammenstødene fortsat i gaderne omkring pladsen, hvor demonstranter har sat ild til de skraldebunker, der ligger i gaderne, fordi skraldemændene strejker.
LÆS OGSÅ Grækenland går i sort de kommende dage
Også i dag holder skoler, butikker og havne lukkede, mens hospitaler kører på nødpersonale. Alle offentlige instanter er lukket.
fortsæt med at læse




























