En konvoj af biler var en sen aften i august på vej hjem efter en bryllupsfest i Paghman-distriktet udenfor den afghanske hovedstad Kabul. På hjemvejen blev konvojen pludselig stoppet af en gruppe uniformerede mænd. Flere af dem bar politiuniformer og var bevæbnet.
Da bilerne standsede, hev mændene fire kvinder, hvoraf den ene var gravid, ud af bilerne, og slæbte dem med sig til en nærliggende mark. Her blev kvinderne voldtaget, tæsket og berøvet for smykker og telefoner.



























